Kanon på afveje ?

Af museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen.

Hvad laver en kanon på Hørsholm Egns Museum? Skal museet nu til at være en filial af Tøjhusmuseet? Hvorfor befinder den kanon sig ikke på det nye museum for artillerihistorie i Varde? Hvad skal vi bruge den kanon til? Sådan vil mange af Museumsforeningens medlemmer sikkert spørge sig selv og hinanden ved mødet med nyheden om, at der skal opstilles en 12 punds bronzekanon med en kampvægt på 1150 kilo ved museet. Når jeg skriver kanon, er det egentlig kanonfagligt ukorrekt, for det er kun røret, vi får. 

Kanonen er fremstillet på kanonstøberiet i Frederiksværk i 1768 som nr. 24 af 1000 kanoner og morterer af samme system. Hvor nr. 24 er blevet anvendt de første 100 år vides ikke; men sandsynligheden taler for, at den er blevet anvendt under krigen i 1864 ved Fredericia og ved Lillebælt. 1865-72 anvendtes den af Artilleri Artilleriregimentet på rekrutskolen. Efter 28 år på Tøjhusmuseet kom den år 1900 til Kronborg, hvor den gjorde god fyldest som salutgiver, indtil de tyske besættere i 1940 foranledigede den bortgemt i Kronborgs kasematter, hvor den tilbragte tiden sammen med Holger Danske. I 1977 blev den overdraget til Holbæk Kaserne, der videregav depechen til Sjælsmark Kaserne i 1982; men hvorfor lige Sjælsmark Kaserne?

Sjælsmark Kaserne blev til som led i den kolde krig. De nødvendige arealer blev eksproprieret i 1951. Arbejdet med veje og hovedledninger startede i november 1951, og i 1953 rykkede 1. Feltartilleriregiment ind på kasernen, selv om forsvaret formelt set først overtog den 1. januar 1954. Senere skiftede regimentet navn tre gange. I 1961 kom det til at hedde Kronens Artilleriregiment og fra 1982 Kongens Artilleriregiment for at ende med det gode navn Danske Artilleriregiment i 2005; men kanonen indgår også på andre måder i Hørsholms historie.

I 1700-og1800-tallet fandtes der i Nordøstsjælland et omfattende militær-industrielt kompleks. Det omfattede Kronborg Geværfabrik i Hellebæk, Frederiksværk Kanonstøberi og Krudtværk og Den militære Klædefabrik i Usserød. Disse tre vandkraftbaserede industrianlæg lagde grunden til den industrielle udvikling i Frederiksborg Amt, og resterne af dem er i år 2004 blandt de af amtets industriminder, der er blevet indstillet til en liste over de 25 vigtigste af slagsen i Danmark.

Disse fabrikker, der producerede til det danske militær, havde selvsagt stor økonomisk og social betydning for lokalområderne. Og mon ikke de ansatte, deres familier og de handlende, der var afhængige af den lokale købekraft, blev lidt mere forsvarsvenlige - end de ellers ville have været. I det hele taget er det tankevækkende, at produktion til det danske militær har haft så stor betydning her i Frederiksborg Amt.

En anden linje, der kan trækkes fra kanonen til Hørsholms historie, er af nyere dato. Sjælsmark Kaserne blev taget i anvendelse af de unge værnepligtige mænd, da den kolde krig var varmest i 1953, da Korea-krigen gik fra åben blodig alvor til højintensiv spænding på våbenstilstandslinje mellem nord og syd. Samme år blev tjenestetiden for værnepligtige sat op fra 12 til 18 måneder. 15. november 1953 var der på Sjælsmark Kaserne indkvarteret 730 menige, 42 korporaler, 104 sergenter og oversergenter samt 62 fenrikker og officerer. Disse tal samt tallene for ansatte på kasernen har ændret sig meget gennem tiden; men i den periode, hvor tjenestetiden var lang, kun afbrudt af en kort orlov i ny og næ, der sjældent var så lang, at man kunne nå hjem til Jylland, må de unge mænd have sat deres præg på aften-og nattelivet i Hørsholm. Efter sigende holdt artil artilleristerne fra Sjælsmark til på værtshuset "Kronhjorten" i Hørsholm og på Hotel Bakkehave. På "Harmonien" i Birkerød var der øretæver i luften, for der kom soldater fra andre kaserner, så det var kun, hvis man var i det humør, man kom der; men det er ikke kun som et lidt pittoresk indslag i forlystelseslivet, at soldaterne på Sjælsmark Kaserne er en del af Hørsholms historie.

Nej, det, der er tale om, er, historien om mange unge mænds daglige kaserneliv gennem 12 til 18 måneder. De var indkvarteret i belægningsstuer, der var beregnet til 10, men i hvert fald i starten var overbelagt. De sov sammen, spiste sammen, arbejdede sammen og gik i byen sammen. Der var ikke meget plads til vore dages højt besungne individualisme; men det er også en del af Hørsholms historie. 

Man kan altså bruge kanonen til at fortælle flere forskellige historier om Hørsholm; men hvis man ikke mener, at det er tilstrækkelig grund til at bevare den gamle bronzekanon endsige til at anbringe den ved Hørsholm Egns Museum, så er jeg for en gangs skyld i den heldige situation, at jeg kan sige, at her har vi et stykke historie, en museumsgenstand, der kan bruges til noget håndgribeligt. Kanonen kan skyde! Så vi vil i fremtiden være i stand til at forsvare vores selvstændighed og territoriale integritet uden hjælp ude fra. Vi skal bare lige finde ud af, hvordan sådan et rør fungerer.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/www.museums-foreningen.dk/www/mainbuttom.php4 on line 17

 Samhandelsbetingelser KLIK HER
 Museumsforeningen For Hørsholm & Omegn  (CVR nr. :29738041)
 Sdr. Jagtvej 2
 2970 Hørsholm
 Mail: bestyrelsen@museums-foreningen.dk