Donse Krudtværk sprang i luften

Af Holger Nielsen, Allerød.

Når man på biblioteket henter det lille hæfte "Tokkekøb Hegn Allerød", som fortæller om de dejlige ture, som man kan foretage i området, så indeholder det også et lille afsnit om krudtværket.

I 1704 anlagde dronning Louise, der ejede Hørsholm gods, Donse Krudtværk. Af hæftet fremgår, at krudtværket sprang i luften i 1911 og ikke har været i drift siden. Donse Krudtværk har imidlertid en dramatisk fortid, idet det sprang i luften den 16. maj 1882, hvorved 4 mennesker dræbtes og flere huse nedbrændte.

Når jeg skriver denne beretning, er det fordi smeden var en af min moders slægtninge. Mere om dette senere. Katastrofen gav genlyd til København, hvor "Jul. Strandbergs Forlag og Tryk" udgav en skillingsvise med en dramatisk forside, 11 vers og en bagside med beretning. Man får bedst et indtryk af begivenheden, hvis jeg citerer bagsiden:

Beretning.

"Donse Krudtmølle blev bygget 1704 ved Foranstaltning af Dronning Lovise og vedblev at være kongelig Eje indtil 1765, da den overgik til private Hænder. Den ejedes nu af Hr. Drøhse, og leverede Krudt til vor Flaade og Armé; der fabrikeredes 300 Centner aarlig. Nu har Eksplotionen jævnet den med Jorden.

Den 16de Maj om Eftermiddagen kl. 5 ½ hørtes pludselig et voldsomt Brag og en stærk Lysning saaes. Der var ligesom to Knald efter hinanden, der dog begge gik ud i ET. Da de vældige Røgsøjler fortrak sig, laa Donse Krudtmølle jævnet med Jorden, Vaaningshuset var ødelagt, 3 Bønderhuse antændte. Saa stærk var Rystelsen, at den sporedes en hel Mil bort, og alle Vinduer i meget vid Omkreds blevne indslagne. Husene rystede som ved et Jordskælv, og almindelig Forfærdelse greb Omegnens Beboere. Da Ulykken skete, var en del Arbejdere borte, men 3 Piger og en Fabriksarbejder opholdt sig i Møllen, og de blev Ofre for Katastrofen. Fabrikarbejderens Lig fandt man senere i Haven.

Donse Krudtmølle er flere gange forhen eksploderet, og det fortælles, at Fyrbøderen nu 3die Gang har været så heldig at undgå Døden.

For de Afdødes Efterladte turde det være vigtigt at erindre, at Døden i et saadant tilfælde indtræder pludselig og at der ikke er Tid til at føle Smerte eller Dødskamp, saa at, hvor skrækkeligt det end er, saa har selve Døden dog været forholdsvis let og smertefri.

De Dræbtes Begravelse fandt sted Søndag d. 21de Maj paa Karlebo Sogn med stor Højtidelighed. Ligtoget blev modtaget med Kranse af en mængde Kvinder, og i Kirken blev holdt en smuk Tale. De blev Alle jordede i en fælles grav." Citat slut.

Nu lidt om min families tilknytning til krudtmøllen.

Min moders bror lavede en stamtavle, som det lykkedes ham at føre tilbage til Johan Gottfried Becker (1760-1823), uddannnet skomager i Holsten. Han tog som ung til Hørsholm og nedsatte sig som skomager. En søn Claus Hendric Becker (1801-1867) blev smedemester på Donse Krudtværk. Hans søn Johan Gottfried Becker (1830-1915) var smed på krudtmøllen, da den eksploderede. Han boede i et af de tre huse, som nedbrændte til grunden, sammen med sin kone og tre børn samt konens mor.

Den dag ulykken skete, var han taget til København for at forny sin klasselotteriseddel. Bedstemoderen var alene hjemme og alt, hvad hun reddede, var en sengedyne.

De tre børn forblev ugifte. To søstre Marie (1870-1955) og Kirstine Becker (1867-1942) boede en del år på Hækkevej i Usserød, hvor jeg som dreng besøgte dem sammen med min mor. Det viste sig, at søstrene havde to tallerkener af engelsk fajance, som blev fundet på brandtomten. Dem forærede de min mor, og nu hænger de til pynt på min stuevæg.

Endnu en lille krølle på historien. En ven til mine bedsteforældre, som i ca. 40 år boede i banehus 50 mellem Kokkedal og Nivå stationer, kørte som kusk på en hestevogn krudt fra Donse Krudtværk til Faxe Kalkbrud.


 Samhandelsbetingelser KLIK HER
 Museumsforeningen For Hørsholm & Omegn  (CVR nr. :29738041)
 Sdr. Jagtvej 2
 2970 Hørsholm
 Mail: bestyrelsen@museums-foreningen.dk