Arkitekt C.F.Hansen har tegnet Hørsholm Kirke, hvorfor vi arrangerer en byvandring til nogle af hans markante bygninger i København samt ugen efter en rundvisning i Hørsholm Kirke.
  Christiansborg Slotskirke opført 1825 indgik som en integreret del af C.F.Hansens Christiansborg Slot (nr.2) og står i dag som den eneste fuldt bevarede del af slotskomplekset. Arkitekt Ole Drachmann vil i Slotskirken fortælle om kirken, dens genopbygning efter branden i 1992, samt vise rundt i kirken.
  Vi går derefter sammen med Ole Drachmann over til Københavns Domhus, opført 1805 -- 1815.
Domhuset blev C.F. Hansens favorit. Sammen med arresten i Stutterigade danner bygningen et sammenhængende og stærkt fascinerende bygningskompleks, der kun har få paralleller i Europa.
  Efter frokost kigger vi på et par andre C.F. Hansen bygninger inden lektor ved Københavns Universitet og tidl. menighedsrådsformand Karsten Fledelius viser rundt i Vor Frue Kirke, opført 1811 -- 1829. Efter bombardementet i 1807 fik C.F. Hansen til opgave på den sønderbombede ruin at opføre en ny klassicistisk kirke, der er blandt de mest fremragende i Europa.
  Ugen efter - onsdag, den 2/10 - mødes vi i Hørsholm Kirke, opført 1820 -- 1824 og et af C.F.Hansens hoved-værker, til en aftenrundvisning ved kirke-udvalgs-formand i Hørsholm Menighedsråd, Klaus Thiesen.
  Tilmelding dækker begge arrangementer og prisen inkluderer de nævnte rundvisninger SAMT frokost ved Domhuset den 28/9